Loading...

Nyt fra Viborg Sejlklub


Info fra Havne- og pladsudvalget

 

 

ÆNDRING: Der er fælles bådoptagning fredag d. 25. oktober fra kl. 12 & lørdag d. 26. oktober fra kl. 0800. ALTSÅ, bådoptagning er nu fordelt på både fredag og lørdag. Rækkefølgen er den samme, så Æblehaven er flyttet til fredag eftermiddag.

Alle bedes have båden klar til løft og optagning før denne dag. Husk at give Havne- og pladsudvalget besked om planen for din båd over vinteren.

Bådejeren, eller en af denne udpeget, skal være til stede, assistere og godkende før der løftes i koordination med kranholdet. Der henstilles til at alle er behjælpelige med at holde sig selv og uvedkommende væk fra arbejdsområdet. Der løftes i rækkefølgen; Start i Æblehaven nærmest skråning, herefter rækkerne fra klubhus og imod havnebassin. Sørg for at være til stede i god tid således vi får en smidig og sikker bådoptagning.

Hjælp os med at sprede det glade budskab: Ikke alle er på Facebook. Informationen sendes ligeledes ud på mail, sørg for at webmaster og/eller kassereren har din mailadresse.

 

Kontakt Lars Borreskov såfremt der er spørgsmål.

Vi har ekstra mange både i år og det er derfor vigtigt at alle gør deres bedste for at undgå forsinkelser. Det gælder fx: strop agter på de både der stikker dybt, vær til stede i god tid, stativet skal være helt klar og ny-smurt etc.

De ekstra mange både har ligeledes gjort at der er lavet lidt om på vinterplanen. Vis hensyn og fleksibilitet, så vi i fællesskab får det til at fungere. Planen kommer ud indenfor 14 dage.

 

Venlig hilsen

Havne- og pladsudvalget


Påmindelse!

Medlemsinformationer til Viborg Sejlklub.

Adresse ændring.

Det er medlemmernes eget ansvar, at melde adresse ændring til Viborg Sejlklub.

E-mail adresse /ændring.

Det er medlemmernes eget ansvar, at melde E-mail adresse / ændring til Viborg Sejlklub, såfremt man fortsat ønsker E-mail fra sejlklubben, bl.a. den eneste måde man nu får nyhedsbreve på.

Er du medlem og ønsker nyhedsbreve, så send mail adr. til webmaster Karin Jensen,

mail: nyhedsbrev@viborgsejlklub.dk


INSTAGRAM-LINK Viborg Sejlklub er lagt under Links/diverse


 

Info:

fra Havne-/ pladsudvalget

Vedrørende Bådplads
Der er grund til at gøre opmærksom på, at hvis man køber, eller påtænker
at købe anden båd, er det køberens eget ansvar, at den købte båd kan være
på den plads man er blevet tildelt.
Man kan altså ikke umiddelbart regne med at havne-/pladsudvalget kan
løse problemet.
Man kan skrive sig på en omfordelingsliste, hvorefter man så vil have
fortrinsret til en ledig bleven plads af passende størrelse når vi uddeler
pladser.
Man kan ikke selv aftale pladsbytte, det skal foregå ved henvendelse til
havne-/ pladsudvalget.
Med venlig hilsen.
Havne-/ pladsudvalget


Bådplads.

Da vi har nogle der står på ventelisten, og gerne vil have en fast-, eller en låne-plads, vil vi gøre opmærksom på, hvad der står i retningslinjerne hvis man har solgt sin båd, eller man ikke selv vil benytte pladsen i en periode.

En fartøjsejer med fast- eller låne-plads, der af en eller anden grund ikke får sin båd i vandet ved søsætningen/tænker på at sælge, er forpligtet til at orientere Havne-/pladsudvalget herom, så udvalget straks kan disponere over pladsen. Hvis båden ikke er søsat inden den 15. maj, disponerer Havne-/pladsudvalget over pladsen som låne-plads. Fartøjs-ejeren skal herefter mindst 14 dage forud for søsætning give Havne-/pladsudvalget besked herom.

Med venlig hilsen

Havne / Pladsudvalget.


Vedrørende betaling med MobilePay.

Man kan benytte MobilePay nr. 45 891 til betaling for autocamper og slæbested- havnepenge samt køb af slibeskiver og klubstander.


Facebook

Ud over 2,4 mR afdelingen og Ungdoms afdelingen er Viborg Sejlklub nu også kommet på Facebook under navnet: Viborg Sejlklub Hjarbæk havn

Kan du ikke komme ind er her et link.


Flagregler for lystfartøjer og andre fartøjer.